Mød teamet bag
Team True North
Bag True North står et dedikeret team af professionelle: seks fastansatte og over 140 uddannede freelancere.
Vores undervisere, coaches og facilitatorer er trænet af førende eksperter inden for undervisning, psykologi, ledelse, læring og livsduelighed, og bringer en unik kombination af faglig ekspertise, menneskelig indsigt og praktisk erfaring.
Sammen udvikler vi mennesker – unge, medarbejdere og ledere – med én ambition: at styrke deres retning, deres handlekraft og deres evne til at skabe et liv med mening.

Nicolai Moltke-Leth
Nicolai Moltke-Leth
Med afsæt i solid akademisk viden og levet erfaring er Nicolai en pioner i arbejdet med at styrke unges livsmestring og personlige lederskab. Nicolai er eventyrer i både sind og praksis. Han elsker at udfordre sig selv og har blandt andet gennemført Paris-Dakar rally, besteget bjerge i Himalaya og deltaget i Eco-Challenge – alt sammen for at udforske, lære og lade sig inspirere.
Den samme drift kendetegner hans lederskab: en sjælden kombination af ekstrem vedholdenhed, visionært mod og et dybt engagement i at støtte mennesker i at vokse – indefra og ud. Nicolais personlige erfaringer og faglige tyngde gør ham til en stærk inspirator og facilitator af transformerende lederudvikling. Hans baggrund som kaptajn i Jægerkorpset og hans kandidat i sociologi og Master i positiv psykologi har givet ham en unik forståelse for mental robusthed og personligt lederskab – kompetencer, han har brugt til at forme True Norths metoder og programmer Siden 2007 har organisationen trænet over 50.000 teenagere og uddannet tusindvis af lærere, forældre og ledere i både erhvervslivet og uddannelsessektoren.
Siden 2007 har Nicolai stået bag programmer og partnerskaber med bl.a. UNICEF, LEGO Fonden, Egmont Fonden og Løkkefonden. Han er også grundlægger af tidligere True North Efterskole, hvor eleverne i over 10 år blev uddannet i både faglighed og livsduelighed. Han er forfatter til bestsellerne Jo, du kan og Et glimt af sjælden, der begge kredser om det samme budskab, han selv lever efter: At vi alle rummer styrken til at overraske os selv – og at verden har brug for det, vi hver især bringer med os.
Privat er Nicolai gift med Cathrine og far til 3 piger. Han elsker ( lige nu) at spille padel, kitesurfe, rejse , meditere – og læse.

Cathrine Moltke-Leth
Cathrine Moltke-Leth
Cathrine har gennem næsten to årtier været en af de bærende kræfter i True North med et skarpt blik for kvalitet, retning og mening. Hun er en af nøglepersonerne bag Danmarks – formentlig- mest anerkendte selvudviklingsforløb for unge; Camp True North og står i dag i spidsen for løft og retning af programmerne, der styrker unge i at navigere i livet med integritet, livsglæde og handlekraft.
Cathrine har desuden stået bag konceptudviklingen af projekter for bl.a. UNICEF og EGMONT Fonden, hvor faglighed, empati og formål forenes i bæredygtigt udviklingsarbejde. Som autentisk og værdidrevet leder arbejder hun tæt med teamet af facilitatorer og coaches for at sikre udvikling i teamet – og at levering er båret af høj kvalitet, menneskelig forbindelse og transformation.Cathrine er en anerkendt kapacitet inden for coaching. Hendes hjerte banker særligt for unge, og med næsten 30 års erfaring som coach og supervisor for de mere end 50.000 unge gennem True Norths programmer, har hun opbygget stor indsigt og mangeårig praktisk erfaring. Hun er kendt for sin evne til at vække det bedste i mennesker – og for at guide med empati, tydelighed og faglig tyngde.

Henrik Højstrøm
Henrik Højstrøm
Henrik har i over 14 år har været en nøglefigur i udviklingen og facilitering af vores læringsprogrammer. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har tidligere været udsendt som sergent i Forsvaret, hvilket har givet ham en unik kombination af analytisk forståelse, disciplin og ledelseserfaring.
Før sin tid i True North har Henrik haft ledende stillinger i uddannelsessektoren, herunder som vicerektor og salgsdirektør på Niels Brock. Hans passion for ledelse og læring har også bragt ham til Københavns Universitet, hvor han i mere end 20 semestre har undervist i ledelse, organisationsudvikling og demokrati – en indsats, der førte til en nominering som Årets Underviser.
Henrik har været en central drivkraft bag flere uddannelses- og udviklingsprojekter og skabt innovative læringsprogrammer for Dansk Skoleskak, herunder “Bring Minoriteterne i Spil” og “Steppingstone til Foreningsdanmark”, der har engageret titusindvis af unge i demokratisk dannelse. Derudover har han udviklet populære onlinekurser på GoLearn om mødeledelse, effektivitet og trivsel på arbejdspladsen.
Som mentaltræner for unge sportsudøvere i fodboldklubben FREM Hellebæk har Henrik arbejdet med at styrke de unges mentale robusthed og præstationsfokus. Hans erfaring med at skabe bro mellem teori og praksis gør ham til en uvurderlig kapacitet i True North, hvor han er med til at sikre, at programmerne skaber varige transformationer hos deltagerne – uanset om det er unge, ledere eller undervisere.

Nicolai Meyerheim
Nicolai Meyerheim
Nicolaj er en af teamets dygtige Lead facilitatorer. Han er kandidat i Kommunikation & Psykologi fra Roskilde Universitet med speciale i strategisk kommunikation, organisatorisk udvikling og samspillet mellem psykologi og teknologi.
Hos True North står Nicolaj i spidsen for facilitering af workshops, camps og udviklingsforløb, der giver unge og unge medarbejdere konkrete redskaber til at styrke deres personlige lederskab, sociale kompetencer og mentale robusthed.
Med en stærk baggrund i undervisning og formidling – og som frivillig underviser i akademisk opgaveskrivning og psykologisk rådgivningstjeneste har han omfattende erfaring med udvikling af undervisningsmaterialer og med at vejlede unge i deres personlige og faglige udvikling.
Med en unik kombination af analytisk skarphed, empati – og varm humor skaber Nicolaj inspirerende læringsrum, hvor deltagerne udfordres, motiveres og vokser.

